Lidt om Sussex i Danmark

Historie:
Sussexracen stammer oprindelig fra Sussex i Sydengland og menes at være en krydsning af Brahma, Dorking og Orpington. De allerførste var brune, røde eller trefarvede, men da den Lyse, (Hvid Sort/columbia) kom til, blev de for alvor populære. Op i gennem tiden er der forsøgt med mange andre farver, mere eller mindre heldigt, hvor de Gule og Sølvgrå, ser ud til at ”overleve”. Det er også disse 5 farver vi har Danmark. Allerede i midten af 1800-tallet blev der udstillet ”Sussex-fowles” i England. Men det var først omkring begyndelsen af 1900- tallet, at man begyndte på racens forædling og dennes udbredelse i Europa. Sussexklubben i Danmark blev stiftet d. 5.maj 1922. Dværgene stammer også fra England og er af forholdsvis nyere dato. Det er en fordværget udgave af den store, med indkrydsning af bl.a. dværg-Wyandotter, dværg-Brahma og Gl. eng. Kamphøns.

Formålet med Sussexracen var at få en race, der var hårdfør og kunne levere mange brunskallede æg og samtidig være en god kødrace, der hurtigt kunne fedes op. Det lykkedes til fulde, idet den var meget populær indtil midten af 1900-tallet, hvor der i Danmark var mange kontrolstationer. Den var også populær som krydsningsrace, som i nogle bestemte tilfælde gav kønsvisende kyllinger. Men da hybrid og industrihøns, som vi kender i dag, vandt indpas i Danmark, blev Sussexracen udkonkurreret. Heldigvis var/er der stadigvæk nogle af os, der synes, at det er en utrolig smuk og rolig race, der egner sig fortrinligt til at holdes som have og hobbyhøne, samtidig med at den har beholdt sine egenskaber fra fortiden. Jeg har læst, at dværgene en overgang var mere populære end de store, men i dag er det omvendt, og det er den Lyse/Hvide i stor, der er de mest populære af varieteterne, dernæst er det nok dværgene i samme farve.

Sussex i forhold til Skandinavisk fjerkræstandard

I 2004 blev der udarbejdet en ny fjerkræstandard her i Skandinavien, og vores Sussex-farvebeskivelse ændredes til Hvid, Gul og Rød sort/columbia, p.g.a. columbiategningen. Betegnelsen Sølvgrå blev ikke ændret, mens den Trefarvede både kan beskrives som Brun sort/porcelænsfarvet og Trefarvet. Ændringen betød bl.a. at grå dunfarve i mindre grad nu er blevet tilladt. Det er dog også mange gange en fordel i avlen, hvis man skal bibeholde den sorte farve i tegningen, men af to lige gode tegnede udstillingsdyr, vil den uden mørke dun altid være den bedste.

Standarden beskriver også 3 kardinalpunkter, hvilke er vigtige for alle Sussexvarieteter. De tre punkter beskrives således:

 1: Kropsform; lang og bred over skuldrene, dyb set fra siden, (som en aflang firkant) ryggen skal hælde en smule fra hoved til hale, rimelig stram i fjerdragten og ikke for dunede, det gælder særligt ved lårene, hvor de har tendens til at blive for ”posede”, særligt ved de store høner.

  1. Ryg og halestilling; ryggen lang, bred og flad i hele dens længde, med svag hældning mod halen, som har en vinkelhøjde på ca. 40o for hanen og ca. 35o for hønen. Halen må ikke stige for brat, dyr uden halestigning, kan snyde og få ryggen til at virke længere. Dyr med dybt bryst har tendens til at få ryggen til at stige den modsatte vej, fra halen ned mod hovedet, hvilket også får dyret til at virke kortere i kroppen.
  2. Hvidt skind og løbsfarve: skindet skal være hvidt og ikke mørkt eller gult, som nogle har tendens til. Det er tegn på, at de ikke er racerene. Løbsfarven skal være hvid, men må gerne være rosafarvet på siderne, det er kun et sunhedstegn og særligt udpræget ved dyr, der går ude i frisk luft.

 

Standardvægten på de store Sussexhaner er 3-3,5 kg. og hønen 2,5-3,0 kg. Ved dværghanerne er det 1,3 kg. og hønen 1,1 kg. Vægten på dværgene blev hævet i 2004. Måske skulle vægten også hæves ved de store, da mange af dem i dag vejer op til 30% mere end standardvægten. Det skyldes nok, at de på et tidspunkt var alt for små i Danmark og ved intensiv avl og fokusering på størrelsen, er vægten nu kommet op i nærheden af den, de havde i England i det forrige århundrede, hvor en høne sagtens kunne veje op til 5 kg.

Hovedet skal være middelstort og ikke som en Brahma og med en middelstor enkeltkam med 4-6 godt skårede og lige takker fordelt pænt på kambladet, brede forneden og spidse foroven, den midterste tak skal være den højeste og aftagende i størrelse til begge sider. Bagkammen skal være pænt afrundet og følge nakken uden at røre. Hagelapperne skal være lige og pænt afrundede uden folder. Øreskiverne middelstore og aflange. Ved hønerne skal kammen og hagelapperne være meget mindre end på hanen. Alle dele skal have en livlig rød farve. I 2008 vedtog vi i klubben at gøre en ekstra indsats i avlen, for at fjerne folderne i hagelapperne, da det er et stort problem. Et godt hoved ”sælger” altid dyret godt på udstillinger, da det er noget af det første, man ser på.

Næbbet skal ikke være for langt, men kraftigt. Farven skal være hvid eller hvid til let gul hornfarvet.

Øjenfarven skal være fyldig rødbrun/rødorange. Den er ved mange dyr alt for lys og over i gulorange. Der er mange, der ikke er opmærksomme på dette.

Vingerne skal ligge vandret og sidde tæt til kroppen, og man må ikke kunne se de sorte fjer fra vingetegningen.

Lårene skal være vidtstillede og delvist synlige, så de ikke bliver skjult i bugfjerene (lårmarkering).

De skal have 4 tæer, hvoraf den ene er en bagtå, pas på andefod hvor den vender fremad. Brækkede og skæve tæer straffes efter forekomstgraden på udstillinger, men er det sket under opvæksten, kan den sagtens bruges til avl. (De kan få skæve tæer, hvis de går i for varmt sand som små kyllinger).

Rugeæg skal være fri for fejl og idealvægten er ca.60 gr. ved de store og 39 gr. ved dværgene. Farven skal være jævn gulbrun og uden pletter, (hvide æg duer slet ikke).

Farverne

Hvis man er mere interesseret i hvordan de 5 farver skal være, vil jeg henvise til Sussexklubbens hjemmeside eller bedre endnu, at købe en fjerkræstandard af DFFR. Da jeg får mange henvendelser og iagttager udstillinger, vil jeg hellere benytte lejligheden til at fortælle, hvordan min opfattelse er mht. farverne i Danmark p.t.

Hvid sort/columbia: De er godt udbredt, og vi har et godt avlsmateriale af de store. Denne farve er altid godt repræsenteret og i top på udstillingerne, men det er begyndt at knibe med dværgene, dem er der ikke så mange opdrættere af, som der var for 5-10 år siden.

Rød sort/columbia: Der er stadigvæk et par opdrættere i klubben, der avler med de store, men alvsmaterialet er efterhånden krydset med RIR og Trefarvet så mange gange, at det kniber med den korrekte columbiafarve, men det har resulteret i, at det er den varietet, der lægger flest æg. De er aldrig rigtig slået igennem på udstillingerne, og de Røde dværge har vi ikke set meget på udstillinger de sidste år, måske er de helt uddøde i Danmark?

Gul sort/columbia: Er bedre repræsenteret end de Røde. Avlsmaterialet er måske ved at være lidt indavlet ved de store. Dværgene får oftere tilført nyt blod fra udlandet. Begge klarer sig rimelig godt på udstillingerne. Den Gule fremstår måske også smukkere end den Røde, da den sorte columbiategning er mere tydelig.

Brun sort/porcelænsfarvet (Trefarvet): Denne farve er meget populær som havehøne. De få opdrættere der er tilbage og som udstiller, er meget seriøse, og det er svært at ramme den korrekte dunfarve og pletning, men når det endelig lykkedes, er det et smukt syn med den skinnende mahognibrune grundfarve og hver fjer med lille sort endeplet og hvid spids. Det er også den eneste varietet, hvor man ofte ser ældre udstillingsdyr, da de hvide pletter bliver mere tydelige med alderen. De store er flere gange krydset med de Røde p.g.a. mangel på blodfornyelse. Avlsmaterialet er bredest hos dværgene.

Sølvgrå: Denne farve er ikke så gammel her i Danmark. Det er en smuk varietet, med sin hvide rib og fine sølvhvide randtegning. Løbsfarven har haft tendens til at blive for grå, men opdrættere og dommere arbejder i fællesskab på at forbedre dette. Opdrættere krydser af og til Sølvgrå og Hvid sort/columbia for at få blodfornyelse. Allerede året efter er der gode dyr af begge slags igen, så det er en livskraftig type. Den store er nogenlunde repræsenteret på udstillinger og er godt udbredt på Sjælland. Ved dværgene er der efterhånden kun et af vore medlemmer, der udstiller, og vedkommende har også været medvirkende til at få dem indført i Danmark. En varietet der fortjener en bedre skæbne.

Sussexklubben i Danmark

Folk efterspørger også af og til ”succe’er”, hvorefter jeg svarer lidt humoristisk, at succes må de selv sørge for, men vi kan hjælpe med ”såsex”, – ”meget hyggeligt!” Og det er godt folk henvender sig til os, men vi er efterhånden kun en lille gruppe tilbage. Sussexklubben sørger for at udbrede kendskabet og glæden ved at holde Sussex i Danmark, men vi mangler opbakning og nye medlemmer, der vil gøre en aktiv indsats for at fremme racen og samtidig være registreret i vores medlemsbase med de sussexracer, de avler med, således at vi har en samlet genbank i Danmark. Det er både for at bevare alle varieteter og for at kunne bytte indbyrdes, ellers er jeg bange for, at vores værdifulde avlsmateriale, som nogle har brugt mange år på at fremavle, simpelthen forsvinder. De 125 kr. det koster at være medlem af Sussexklubben er hurtigt tjent hjem, da vi har stor efterspørgsel på rugeæg, kyllinger og avlsdyr. En gang om året afholder vi en hyggelig hønsedag i oktober, et eller andet sted i Danmark, de sidste år har det været ved et af medlemmerne. Vi har hver især et par dyr med, og diskuterer dem med en af vore inviterede dommere. I december afholder vi udstilling under L.U. i Herning. Det er ingen pligt at deltage ved disse arrangementer. Det er bare vigtigt, at alle, der avler Sussex, også medlemmer som ikke er opdateret med racerne, kommer ud af busken og hjælper os – og ikke mindst Jer selv. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde.

Artiklen er indsendt med billeder til DFFR i marts 2011 af tidligere formand Hardy Bach og kan læses i tidskrift for Racefjerkræ april 2011. Derfor kan der være andre sussexvarieteter der er kommet til siden.