|
SUSSEX KLUBBEN I DANMARK
|
|
|
SUSSEX
SOM UDSTILLINGSDYR Sussexen er en smuk race. Den findes i flere forskellige farver, så der er nok at vælge imellem. Dem mest udbredte varietet såvel i stor race som dværg er den lyse. Vi må nok erkende, at som udstillingsdyr hører Sussexen ikke til den letteste opgave. Vi kan dog love er spændende og udfordrende avlsarbejde med Sussexen. Her en kort omtale af udfordringerne: Her er det meget svært at arbejde med kontrasten i de hvide kropsfjer og den sorte tegning i hals, vinger og hale. Opgaven er dog på ingen måde umulig, hvis udgangspunktet er avlsdyr med en gennemfarvet, sort rib i svingfjerene. Her er udfordringen den skarpe adskillelse mellem de tre fjerpartier, - det mahognibrune midterfelt, det sorte område, der skarpt skulle adskille det brune fra den hvide endeplet. Ved køb af avlsdyr bør man være opmærksom på, at ældre dyr kan syne lysere en ungdyr , da den hvide endeplet bliver større med alderen. Øvrige farver: Her bør man nok spørge sig for hos den opdrætter, man køber sine avlsdyr af, eller SUSSEX-KLUBBEN, som gerne giver sine erfaringer videre med de sjældne varianter. Se også på de andre sider med farver: Røde, Gule, Sølvgrå Inden man går i gang med at fokusere på farverne, er det dog vigtigt at have for øje, at typen for en Sussex er det vigtigste. Sussexen’s krop er nærmest kasseformet med afrundede sider. Vær særlig opmærksom på, at de dyr du køber, har et dybt fyldigt bryst. Brystfylde er alfa og omega for at få den rette type på Sussex. |